Hvordan kunne Donald Trump igen indtage Det Hvide Hus? Og hvad betyder det for os her i Danmark og resten af verden? Kom med bag kulisserne i et af historiens mest opsigtsvækkende valg og bliv klogere på hvorfor Trumps triumf ikke bare handler om USA – men om os alle.
Med min baggrund som journalist og cand.mag. i Amerikanske Studier inviterer jeg dig til en rejse gennem de kløfter, der splitter det amerikanske samfund. Hvordan skaber økonomisk ulighed, kulturelle kampe og mistillid til systemet den perfekte storm for populisme? Og hvorfor rammer Trumps budskaber stadig en nerve hos millioner?
Trumps verdenssyn sender rystelser langt ud over USA’s grænser. Fra presset på internationale alliancer som NATO til en mere protektionisme, der kan få konsekvenser for vores velfærd her i Danmark.
Dette er ikke blot historien om en mand og et valg, men om en global udvikling, der udfordrer vores forestillinger om demokrati, samarbejde og fremtiden. Forbered dig på en tankevækkende, engagerende og inspirerende oplevelse, der sætter gang i refleksion og debat.
Donald Trump er tilbage i Det Hvide Hus, og det får konsekvenser langt ud over USA’s grænser. Hans kontroversielle politiske stil og udnævnelser til nøgleposter varsler store forandringer for verdensordenen – og for os i Danmark.
Det handler om mere end amerikansk politik – det handler om at navigere i en ny, ustabil verdensorden.
NATO står på gyngende grund. USA’s krav om, at Europa tager større ansvar for egen sikkerhed, kan svække alliancen netop som Rusland og Kina styrker deres ambitioner om global magt og indflydelse.
Trumps aggressive linje mod Kina og EU risikerer samtidig at skade dansk eksport og ryste den globale økonomi og samtidig inspirerer hans nationalistiske retorik populistiske bevægelser i Europa og udfordrer internationalt samarbejde.
På klimaområdet har Trump allerede vist foragt for internationale aftaler som Paris-aftalen, og med klimabenægtere på centrale poster kan kampen mod global opvarmning tabe tempo og flyvehøjde.
Hvordan skal Danmark og EU forstå og håndtere en verdensleder, der vender ryggen til den grønne omstilling og hvad betyder det for Danmark i en usikker verden?
Med Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus står USA over for store forandringer ikke mindst hvad angår handel. Det er forandringer, danske eksportvirksomheder ikke kan ignorere, for USA er Danmarks største eksportmarked.
Mens EU’s økonomi står stille, fortsætter USA som et dynamisk marked med enorme muligheder. At være til stede i USA handler ikke kun om vækst. Det er en nødvendighed for at sikre Danmarks konkurrenceevne.
Foredraget bygger på interviews med danske virksomheder, ledere og myndigheder. Vi ser på, hvordan handelskrige, protektionisme og skiftende regler påvirker markedet. Og vigtigst: Hvor ligger mulighederne midt i al usikkerheden?
Myten om den amerikanske drøm har været en bærende driver i USA i flere hundrede år. Men uligheden i USA vokser og den almindelige amerikaner må erkende, at alt alligevel ikke er muligt i Guds eget land. Dette foredrag fortæller historien om, hvordan kapitalismen i en årrække løftede mange menneskers levestandard i USA og samtidig skabte “amerikanske tilstande” i store dele af verden på den gode måde. Men kapitalismen er ikke længere for de fleste i USA. Vi ser vi på USA’s økonomiske kriser i det 20’ende århundrede og på hvordan verdens største økonomiske magt har forsøgt at løse kriserne med politiske tiltag, der har påvirket resten af verden, socialt, kulturelt og økonomisk.
© 2025 Sofie Rud – Designet af Aveo web&marketing